Om Ethos

Når erfaring betyder noget

Værdier

Ethos Business Consulting – et netværk af konsulenter med praktisk virksomhedserfaring som samarbejder om at løfte hele opgaven. Vi baserer vores måde at drive forretning på følgende værdier:

Troværdighed
I al forretning er troværdighed afgørende – det er for os det vigtigste aktiv. Derfor har vi også valgt Ethos som en del af vores navn. Vi holder hvad vi lover og lover ikke mere end vi kan holde. Vi er ikke bange for at sige fra, når det gælder opgaver hvor vi ikke kan leve op til kundens forventninger.

Kompetence
Samtlige af vores konsulenter er erfarne ledere med betydelig praktisk indsigt inden for deres respektive fagområder. Det er mennesker som har prøvet tingene på deres egen krop, som kan samarbejde, formidle viden, tage ansvar og skabe resultater.

Kontinuitet
Vi tror på langvarige relationer til både kunder, medarbejdere og konsulenter. Derfor tilbydes vores nøglemedarbejdere og konsulenter medejerskab. På den måde tilknytter og fastholder vi de bedste konsulenter til gavn for vores kunder.

Resultater
Vi vil tilføre værdi og skabe resultater sammen med vores kunder. Vi er fuldt bevidste om, at det er en forudsætning for vores eksistens og berettigelse. Den holdning gennemsyrer vores måde at gå til tingene på – og vi er klar til at lade vores honorar afhænge af de resultater der skabes.

Vision

Vi gør det nemt og lønsomt for virksomheder at udvikle deres forretning.

Vi har konsulenter, der har opbygget stor viden og erfaring, både gennem deres praktiske virke i såvel mindre som store virksomheder og gennem deres videregående uddannelser. Vi giver gennem Ethos virksomheder mulighed for at udnytte denne viden til at fremme udviklingen af deres virksomhed.

Virksomheden får en enkel og unik mulighed for øget udvikling via en fast virksomhedsrådgiver med tilknyttede konsulenter, tilsammen kan de dække hele vejen rundt på de forskellige ekspertise områder.

Vi er villige til at gøre vores honorar afhængigt af den værdi der skabes, for at understrege vores fokus på værdiskabelsen hos kunden.

Vi fokuserer på det enkle og praktiske når vi løser en opgave – Godt håndværk!
Peter Olsen - Initiativtager og en af hoveddrivkrafterne bag Ethos Business Consulting.

Indehaver Peter Olsen

Peter Olsen
Initiativtager og en af hoveddrivkrafterne bag Ethos Business Consulting.

Peter Olsen er en erfaren konsulent indenfor områderne:
– Økonomi og finans.
– Virksomheds-, projekt-, og forandringsledelse
– Strategi
– Salg og forretningsudvikling
– Bestyrelsesarbejde

Kompetencer:
– Programudvikling
– Stategiske initiativer
– Teamledelse
– Ledelsesrådgivning
– Økonomisk rådgivning
– Økonomistyring
– Agile projektstyring
– Projektfinans
– Økonomisk analyse
– Finansiel prognosticering
– Stakeholder management

Peter er uddannet i økonomi fra CBS (MSc in Business Economics and Auditing). Herudover er Peter uddannet reserveofficer, projektleder m.v. og har været igennem private lederudviklings programmer i IBM, Topdanmark, Sonofon & RSA Scandinavien/ Codan.

Licenser og certificeringer
– Børsen Board Member Education (2024)
– SAFe 6 (2023)
– SAFe 5 Product Owner & Project Manager (2022)
– Projektledelse Akademiøkonom (10 Ects) (2019)
– Prince II practitioner (2019)
– Prince II (2014)

Kontakt: Peter Olsen
Telefon: +45 25 61 36 10
E-mail: pol@ethos-bc.dk

Hør mere om jeres muligheder

Har du nogle spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, er du meget velkommen til at henvende dig allerede i dag. Sammen drøfter vi din situation, ønsker og behov.